mandag den 30. december 2013

Statsorganismen



Hvis nationalstaten er som en krop,
så har den danske for små ører og for store pegefingre!
------------------------------
 
Vinter 1995, Claus Piculell

Rigtige venner ...



Venner er svære at vinde,
men lette at tabe.
-----------------------------
Claus Piculell, maj 2008.

lørdag den 28. december 2013

Hvad er et digt – kort version



Er det her et digt ?
Eller er det ikk'ét ?
----
Forår 1994, Claus Piculell

Det er så trist, siger de ...



For mange tenderer mine digte mod det triste, men det er der en god grund til:
Hvem pokker gider skrive digte, når man har det skideskægt ...?
----
Julen 2013, Claus Piculell

torsdag den 26. december 2013

Mænd og Kvinder II

Mænd og kvinder er forskellige.
Næsten lige så meget, som nogle af dem er indbyrdes.
----------------------------------
Foråret 1995, Claus Piculell

mandag den 16. december 2013

Skadelig humor



Humor kan godt være skadelig.
Man risikerer ikke at blive taget alvorligt …
---------------------
 
Foråret 2004, Claus Piculell

søndag den 15. december 2013

Mænd og kvinder



Mænd og kvinder er forenelige under bæltestedet.
Men hvad med oven over?
----------------------------------
Sommeren 1995, Claus Piculell

torsdag den 12. december 2013

Den rene vare



Hvis man kun vil have den rene vare,
kan man ende ganske underernæret.
----------------------------------
Foråret 1995, Claus Piculell

Tag fluerne bagfra



En mands kæphest
er en andens flueknepperi …
------------------------------------
Efteråret 2002, Claus Piculell

mandag den 9. december 2013

Magt og indflydelse



At udtale sig forsigtigt giver måske nok magt,
men det giver også uendelig lille indflydelse.
----------------------------------
Foråret 1994, Claus Piculell

lørdag den 7. december 2013

Rummelighed

Det bedst mulige fællesskab, der realistisk kan opnås, er det,
der lige netop tolererer både landsbyidioten og verdensprofeten.
------------------------------------
Foråret 2004, Claus Piculell

torsdag den 5. december 2013

Læger og patienter


Problemet er ikke patienternes mangel på tillid til lægerne.
Det er lægernes mangel på tillid til patienterne!
---------------------
Claus Piculell, 2004.

tirsdag den 3. december 2013

Danskhed


Hvor der er to danskere sammen,
er der tre foreninger og fire intriger!
-----------------------------
Maj 2008, Claus Piculell

søndag den 1. december 2013

Fejl ...

Hvis man virkelig lærer af sine fejl,
må jeg være en utroligt klog mand!
-----
November 2012, Claus Piculell

torsdag den 28. november 2013

Intet at fortryde ?

----
Hvis man siger, at man intet fortryder,
siger man også, at man intet har lært!
----

Januar 2008, Claus Piculell

lørdag den 23. november 2013

Ægteskab


Ægteskab er som krig:
Det kan få det bedste og det værste frem i folk!
-----------------------------------
Januar 2007, Claus Piculell

Løftede pegefingre ...


"Du bliver, hvad du spiser!"
- Jamen så vil jeg hellere være et svin end en grøntsag!
--------------------------
Claus Piculell, juli 1994.

onsdag den 20. november 2013

Valg ...


Jeg har truffet for mange forkerte valg i mit liv.
Derfor har jeg nu besluttet at holde op med at vælge!
---------------------------
Efterår 1996, Claus Piculell

Liv, død og politik


Hvis man prøver at gøre alle tilfredse,
ender man med at gøre ingen tilfreds.
----------------------------
November 2013, Claus Piculell

lørdag den 16. november 2013

Fisk, cykler, og meget andet


En mand uden en kvinde
Er som en computer uden varm mad
----------------------------------------------
Forår 2004, Claus Piculell

Individualisme


Hvis det moderne menneske er individualist,
så har jeg aldrig set så mange individualister på række og geled!
-----------------------------
Claus Piculell, november 2007

tirsdag den 12. november 2013

Barndommens skade


Jeg havde en dårlig barndom,
så nu tager jeg mig en ny!
---------------------------
Forår 2004, Claus Piculell

søndag den 10. november 2013

Vrede og humor

Vrede er en machête,
humor en skalpel!
-----------------------------
Foråret 1995, Claus Piculell